Knogleriet
 
 

Klinik for Kranio Sakral Terapi

 
 
 
 
Nell'amore per sempre.png

Kranio Sakral Terapi


En blid og effektiv
behandlingsform

Kranio Sakral Terapi eller KST er en terapeutisk genopretning af kroppen - en blid, behagelig og effektiv behandling af spændinger og skævheder, der belaster centralnervesystemet og dermed kroppens funktioner.

Kranio-Sakral systemet består af kraniet, rygsøjlen, korsbenet og halebenet. Det er de knogler, der indeholder og beskytter centralnervesystemet - det vil sige hjernen, rygmarven, kranie- og rygmarvsnerver.

KST anvendes til afhjælpning af bl.a.:

  • nakke-, skulder- og rygsmerter

  • spændinger i kroppen

  • hovedpine og migræne

  • stress og søvnproblemer

  • angst og depression

  • ADHD og autisme

  • kæbespændinger

  • lænde- og bækkensmerter

  • kolik

  • smertelindring ved slidgigt

  • smertelindring ved bækkenløsning

  • mave- og fordøjelsesproblemer

  • motoriske problemer

  • hjernerystelse og piskesmæld

  • indlærings- og koncentrationsbesvær

  • allergi og astma

Hjernen, der kan betragtes som kroppens “computer” er programmeret til at genoprette kroppen, selv efter større skader. Ved påvirkning med KST-teknikker, støttes “computeren” i arbejdet med at genoprette kroppens balance, og derved opnå øget bevægelighed og frihed.

KST er en alternativ behandlingsform på lige fod med akupunktur og zoneterapi. Ud over at være et alternativ til det etablerede behandlersystem, kan KST være ideel som støttende behandling ved et behandlingsforløb hos læge, tandlæge, fysioterapeut eller psykolog.

 
Knogleriet II.png
 

Skriv også gerne en sms eller ring direkte, hvis du ønsker råd og vejledning.

Theresa Stella Fischer
Mobil 2661 0821

 
 

Jeg føler mig i trygge og kompetente hænder, ved at lade Theresa overtage ansvaret for min krop og mentale bevidsthed, mens jeg er på briksen. Jeg går derfra med en krop og et sind, der hver gang siger TAK fordi jeg slap al stresset for en stund, og for at tage hele mig – både min krop og mit sind alvorligt

— Trine


 
Knogleriet - Voksen.png

Om Knogleriet


En behandling hos mig

Formålet med en KST-behandling er at hjælpe dit nervesystem i balance, så din krop kan restituere og genopbygge sig selv, med de ressourcer, den besidder her og nu.

Første gang du er hos mig, har vi en indledende samtale, hvor vi taler om, hvorfor du kommer til mig, og hvilke problematikker vi skal arbejde med. Og vi afstemmer gensidigt vores forventninger til behandlingen.

Behandlingen starter typisk med, at du enten sidder lænet ind over briksen, eller ligger på maven på briksen. Under størstedelen af behandlingen ligger du ganske afslappet på ryggen på briksen, og som oftest vil du blot være i dit almindelige tøj gennem hele behandlingen.

En behandling varer mellem 45 og 60 minutter (babyer og børn kortere tid).

Om voksne

Gennem vores opvækst kommer vi ud for fald og stød eller egentlige ulykker, der medfører fysisk og psykisk overlast. Det medfører ofte, at vi kommer til at bruge vores krop mindre hensigtsmæssigt ved, at vi kompenserer. Resultatet kan være, at der opstår skævheder og ubalancer.

Spændinger i muskler, for korte ligamenter eller fastklemte nerver er ofte tegn på, at vi bruger vores krop forkert.

Stress i kroppen er noget mange mennesker går rundt med. Årsagen kan være meget forskellig. Én ting er imidlertid fælles. Vores nervesystem er på overarbejde, når vi mærker stress. Og her kan KST virkelig gøre en forskel.

KST kan hjælpe kroppen med at genoprette balancen. I sjældne tilfælde er én behandling nok, men som regel skal der dog mere til. Du kan normalt forvente at mærke en fremgang indenfor de første 3-4 behandlinger. 

Måske skal der flere behandlinger til for at genoprette mere varige skader, og nogle mennesker har stor gavn af, efter et behandlingsforløb, at supplere dette med en behandling eks. en gang om måneden.

Om babyer og børn

Babyer bliver klemt og vredet under fødslen, også når de bliver forløst ved kejsersnit. Det kan resultere i fastklemte nerver, skævt hoved, uro og fordøjelsesbesvær. 

I dag ligger babyer meget på ryggen, og det kan medføre flade baghoveder, der blandt andet kan føre til spændinger og skævheder. Ubalancer, som på længere sigt, kan give såvel motoriske som kognitive problemer eller indlæringsvanskeligheder.

Der er flere og flere små og større børn, der i dag er udfordret med koncentrationsbesvær, er i konstant aktivitet, har søvnbesvær, har fordøjelsesbesvær eller er motorisk udfordret, ligesom allergi og astma er hyppigt forekommende hos børn.

KST behandling til babyer og børn er endnu blidere end til voksne. I forhold til babyer skal der ofte kun få behandlinger til at genoprette balancen. Ved behandling af børn, vil det afhænge af problematikken, hvor mange behandlinger, der skal til. Alt efter dit barns aktuelle situation, aftaler vi forløbet baseret på de erfaringer, vi sammen gør os.

Under hele behandlingen er enten mor eller far tilstede. Behandlingen kan både foregå på briks eller ved, at barnet er hos en af jer forældre. Selve behandlingen varer fra 10 til 30 minutter og der er afsat 60 minutter i alt.

 
Knogleriet II.png
 
 

Skriv også gerne en sms eller ring direkte, hvis du ønsker råd og vejledning.

Theresa Stella Fischer
mobil 2661 0821

 
 
 

 

 

Mit barnebarn på 9 år har ADHD. Hun har fået flere KST-behandlinger hos Theresa og det har været rørende at se Mille, der har så svært ved at finde ro, slappe af efter 10-15 minutters behandling og herefter falde i dyb søvn. Hun har hver gang set frem til behandlingerne og mærket den for hende sjældne følelse af at finde ro og hvile i egen krop.

— Mormor til Mille

På vegne af min datter på 3 år, vil jeg takke for et sublimt behandlingsforløb á 3 omgange, der i første runde sikrede min datter frie luftveje efter astmatisk bronkitis og dernæst har fløjet hende ind i børnehaveopstart med en sjældent set social robusthed og sygdomsfri på trods af de mange nye bakterier, der nu engang er sådan et sted.

Som småbørnsforældre virkede lægebesøg og diverse medicin til sidst meningsløst, så jeg tog en chance og prøvede kranio-sakral terapi, fordi det er en mild behandlingsform, og jeg er blevet meget overrasket over effekten.

Theresa er ovenud pædagogisk og tager sig tid til at skabe tillid til barnet, så hun kan gennemføre de milde ”hold på hovedet” – endda mens min datter kunne sidde på mit skød eller ligge ovenpå mig på briksen, så det blev en god oplevelse for os begge.

— Mor til Petra

2061-osteopathie-pour-bebe.jpg

Om mig


 

Jeg er uddannet kranio-sakral terapeut i 2020, og jeg har efterfølgende taget flere supplerende kurser, senest i september 2023, hvor jeg har afsluttet et 12-timers kursus i biodynamisk KST med fokus på vagus-nerven (vores 10. kranienerve og hele dens forløb). Herudover er jeg uddannet pædagogisk assistent.

Gennem mit voksenliv har jeg erfaret, at at når vi rammes af sygdom eller ubalancer i vores liv, har vi på mange måder et fantastisk sundhedssystem her i Danmark. Vores læger er specialiserede og meget dygtige til deres speciale. Dér hvor det i mine øjne halter er, når det kommer til at se kroppen som en helhed.

Jeg tror, at vores kroppe som udgangspunkt er i stand til at helbrede sig selv. Nogle gange har vi brug for, at andre giver os en hånd til at sætte denne helingsproces i gang.

Som kranio-sakral terapeut er jeg med til at facilitere denne genopretning og heling hos mine klienter. Hvordan kan det blive bedre end det?

Jeg ser frem til at hjælpe dig, uanset om du er baby, barn eller voksen.

 
 
 

Navnet Knogleriet og mit logo er inspireret af nogle figurer, som jeg fandt på ferie i Toscana. Jeg var klar over, at jeg nu havde fundet logoet til min hjemmeside. Figurerne repræsenterer i sammenhæng min drøm om at hjælpe dig og understøtte din vej til større bevægelighed og frihed, opbygget i et rum med fokus på hjerte og helhed.

 
Knogleriet II.png
 
 
 

 Theresa kan varmt anbefales!

Når jeg er i hendes hænder, kan jeg mærke hvordan kroppen reparerer sig selv, ved hendes evner og viden.

— Dorthe


 
Kvindebillede.jpg

Kontakt mig


Theresa Stella Fischer

Knogleriet
Holbergsvej 45
4293 Dianalund

Mobil 2661 0821